White people harvest

The holidays suck absolutely all creativity out of me so like last year, I'm just gonna post an overview of what I got this year. For what it's worth my partens told me that since I've been so expensive this year, I wouldn't get a lot of presents on christmas eve yet nearly half the presents under the tree were for me. So here we go:

Films: 

- The President

- Leaves Out of the Book of Satan

- A Clockwork Orange

- Cinema Paradiso

- Subway

- Metropolis

- Rebel Without a Cause

- Spellbound

- Miracolo a Milano

- Ladri di Biciclette

- The Seventh Seal

- The Elephant Man

- American Psycho

- The Orphanage

- The Curious Case of Benjamin Button

Billy Wilder Colliection vol. 1 and 2 being: 

- Avanti

- Irma la douce

- Kiss me, stupid

- One, Two, Three

- Some Like It Hot

- The Apartment

- The Seven Year Itch

- Witness for the Prosecution 

- The Fortune Cookie

- The Private Life of Sherlock Holmes

A book of Tim Burton's drawings 

A book of Stanley Kubrick's work

The American Psycho, the book

An awesome Alchemy dragon earring

Two yellow shirts, one with and one without sleves

A pair of bright, red suspenders

A brand new bag for my laptop

A pair of blue socks
Two slim silver rings

And oh... Skyrim. 

Skyrim is the only thing I really really really really wanted. Thing is, my computer is broken down and it'll be at least a month before I get it back from rep. So I'll be reading the intructions over and over and over and over again. This is torture.

gggggggghhhhhh

Grå. Grå med grå på. Og brun. Og grå. Og jeg stirrer gennem skærmen. Og jeg starter flere sætninger med 'og', fordi sådan har jeg det. Når jeg glemmer at give papagøjen vand, og den sidder stendød på sin pind, hvorefter jeg prikker til den og den som en animeret udstoppet kaster sig mod mit hoved og vækker mig, så skal jeg gå tidligere i seng. Eller senere. Eller måske skal jeg lave noget mere. Jeg forsøger desperat at finde på noget at lave. Tag det roligt, Arendse, slap af. Nyd din ferie. Rådn op. Ellers må jeg ikke brokke mig over at gå i skole. Grå med grå med grå. GRÅ GRÅ GRÅ GRÅ. Nu bliver det juleaften, og jeg er ligeglad, men jeg har ingen computer, så jeg håber som død og pine, at jeg får en bog. Jeg bliver ulykkelig, hvis jeg nu også får computerspil, for hvad fanden skal jeg så stille op. Læse foran og bag på æsken i to måneder indtil min computer kommer tilbage? Jeg har det så hårdt. Stakkels små, sorte børn i Afrika. Jeg er ligeglad. Jeg er ligegrå. Ligegrå med grå på. Jeg kan sagtens google en gråt billede, og det gør jeg også, men de er flotte, så det går ikke. I stedet er jeg lige gået i den lille bitte folder, jeg har her på mors bærbare, og har valgt ét af de tyve billeder, der ligger der. Kevin Spacey. Ham kan jeg fint godt lide. Han er også lidt grå.

Paul Allen: Hey Halberstram.
Patrick Bateman: Yes, Allen?
Paul Allen: Why are there copies of the style section all over the place, do you have a dog? A little chow or something?
Patrick Bateman: No, Allen.
Paul Allen: Is that a rain coat?

A mind filled up with wrongs

Mit hoved gør ondt. Det er fyldt til randen med selvynk udløst af dovenskab og perfektionisme - og det er en kombination fra helvede. Han fylder hele mit hoved ud, og jeg kan næsten ikke tænke på andet end ham og hans brune øjne og hans bløde stemme og hans skindhandsker og hans begejstring og hans frakke. Min skrivebordsbaggrund stirrer på mig med de dybeste, mørkeste øjne og krydsede fingre, hvad skulle jeg dog gøre, hvis jeg ikke havde ham. Han får mig helt op og køre af pure begejstring over hans begejstring, for hans elsker alt han laver, og det kan ses, og endnu mere kan det forstås, og det beroliger mig at blive opkørt, men det gør mig også midlertidigt urolig, for der er ikke plads til ham i systemet, han bliver nødt til at vente på mig, men det gør han ikke. Jeg har ikke tid, jeg har ikke tid, så jeg forsøger med desperate og fortvivlede blogindlæg at få gang i fingrene, for jeg har mange sider, der skal skrives, så jeg må have ham ud af hovedet og ned i bogstaverne, hvis jeg nogensinde skal have en chance for at blive færdig til tiden - og for én gangs skyld er det nødvendigt, at jeg gør det godt og gør det i tide.

Obsessive obsession disorder

Jeg elsker at være besat. Jeg elsker at være så besat af noget eller nogen, at jeg ikke kan sove om aftenen, fordi det ikke vil ud af hovedet. For en uge siden sad American Psycho så fast i mit hoved, at jeg havde lyst til at myrde alle omkring mig. Nu river blodet gennem mine årer som syre, fordi Derren Brown har fundet sig på plads i mine drømme og i mit hoved, når jeg er vågen, og når jeg sover, og når jeg er halvvågen eller halvsovende. Besættelser som disse giver mig lyst til at droppe ud af skolen, droppe ud af min familie, min hverdag, for jeg har ikke ikke brug for det. Jeg har kun brug for mine besættelser. Jeg har lyst til at spærre mig inde med bøger og film og artikler og skrivemaskine og få i opløsning og flyde sammen med den viden, som luften vil være lavet af. Jeg vil ikke gøre noget, jeg vil vide noget, jeg vil dyrke besættelser med billede på billede på væggene, på skærmene, på huden. De er smukke, og de skal være mine helte, jeg vil vide alt, jeg vil ind i dem, jeg vil være dem, og jeg kan ikke holde det ud, for jeg ligger vågen og falder aldrig i søvn, men jeg drømmer om dem og vil aldrig vågne. Jeg bliver nødt til at leve i mine drømme, for jeg har ikke lyst til at være en del af en verden, hvor jeg ikke kan røre ved mine idoler. Jeg kan ikke få min verden brudt ned, og jeg vil aldrig vide, at de er svindlere, for de er mine guder, og de findes, og de dikterer mig og styrer mig, jeg vil dem, jeg vil være dem, jeg vil have dem, og det har jeg om natten, alene, mine, ene og alene.

Isabelle: Oh Matthew! How sweet of you to keep my image close to your heart.

Om Jonathan med de smukke blå øjne - del 3

"Tænker du på hende?" spurgte Jonathan. Han sad på køkkenbordet ud imod spisestuen og vrikkede med tæerne, så jeg næsten kunne høre det. "Hm?" var det eneste, jeg kunne tage mig sammen til at sige. Jeg sad med en gammel papkasse ved Jonathans farfars skrivebord, min ene hånd søgende i kassen og den anden med en stak billeder i hånden. Det var en kasse med gamle fotografier, som Jonathans farfar havde fundet frem, ikke af anden grund end at de ikke havde været fremme længe. "Saga, tænker du på hende?" gentog han, som om jeg ikke var klar over, hvad han talte om. "Lidt. Nogle gange," svarede jeg ham ikke rigtigt, som jeg fandt et billede af en rødhåret pige med store, runde solbriller siddende på en strand, der i hvert fald ikke var at finde i Danmark, "hvem er hun?" Jonathan lænede sig lidt frem og klemte øjnene sammen for at kunne se bedre, og jeg strakte armen. "Det er min kusine. Lanette. Vi sås meget som børn, til påskefrokoster og sådan noget familiekomsammen. Da vi var rigtigt små legede vi dåseskjul og sådan noget, men hun blev hurtigt for stor til det. Jeg kan huske det år, hun blev ophøjet til voksenbordet, og jeg stadig måtte sidde ved børnebordet med mine fætre og spise fiskefrikadeller med remoulade, hun værdigede mig ikke engang et blik. Så var vores forhold ovre. Hendes familie tog til Indonesien for fire år siden, de bor på en båd og sejler rundt og bader i kilder og fanger fisk og bliver brune og røde og aner ingenting og ingenting. Hun sendte min farfar det der billede sidste år sammen med et postkort, om at nu var de altså i Bengkulu og vejret og de lokale og maden og dyrene." Jonathan tog en forsigtig slurk af sin hyldebærsodavand og kiggede på mig lidt ængsteligt, "Hun havde altid helt hvide tænder. Det har hun stadigvæk, det kan du se på billedet." Han rystede på hovedet, som var det det mærkeligste, han kunne tænke sig. "Hun er da meget sød," måtte jeg indrømme, "hun er da meget sød. Og i det mindste taler hun vel ikke svensk." Jeg fnes lidt, men ikke så meget, for så morsom var jeg heller ikke. "Men indonesisk, det siger jeg dig," sagde Jonathan med et fraværende grin og rakte mig en flaske, som jeg lagde for panden til at køle lidt ned. 

Lenny Weinrib: Achilles only had an Achilles heel, I have an entire Achilles body!