1/5/12
Nårh ja. Det skulle have handlet om idoler. Pis.
Der er nogen, der siger, at man skal lade være med at skrive noget som helst, når man er vred. Jeg er ikke vred. Jeg er bare lette aggressiv. Det er en dårlig måde at starte et indlæg på, fordi så lyder det hele som brok, det er det ikke. Jeg skal bare have gang i fingrene. Den bærbare står på bordet, så det føles så fast og stramt at taste, det er lækkert, fordi så glider det, glider i sort, fedtet olie. Trøje, sweater, jakke, hætte, brandeovnen banker og knitrer og nu. Stille. Men larm fra tv'et, pludr pludr pludr. PLUDR PLUDR PLUDR. "Does that make sense?" Sig det igen. Og han siger det igen. SIG DET IGEN og dit sprog bliver mit, og jeg tager mig selv i at sige ting til folk, som de ikke opdager, for at se om jeg kan slippe afsted med det. Det kan jeg godt. Jeg gør, hvad jeg kan, for at holde dig til brystet. Mine indlæg kører skævt mod mål, og det, jeg ville sige, da jeg begyndte at skrive, det har lagt sig ned bagerst i hovedet, og nu er jeg sgu ligeglad. Og jeg er ligeglad. Jeg har nok glemt det. Jeg læser højt for mig selv, for at det forbliver glemt, for jeg gider ikke skrive om det nu. Og se. Så let er det. Jeg er ikke aggressiv mere.
1/3/12
Red Writing in Red Light
Første indlæg i det nye år på tredjedagen, på tredjedagen skriver jeg årets første indlæg. Der kommer gang i fingrene, inspiration er begejstring håndteret, og inspiration flyder ud mellem smalle, britiske læber, over en let skæv næse og rundt om to spidse, røde horn i panden. Jeg forsvinder i spillekort og trylletricks, for jeg har mislagt min bog, min psykopatiske ven, så jeg genoptager og forplejer en besættelse BESÆTTELSE. Jeg er bange for at klemme alt liv ud af dem, at fyre hele raketten af på én gang og savne det bagefter - men jeg tror, at det skal man gøre, man skal ikke gemme det og spare på det, for sandsynligheden for, at jeg i fremtiden vil nyde det så meget, som jeg gør nu, er relativt lille. Jeg suser igennem tricks og treats og jeg har det glimrende. Der kommer snart horn ud af panden på mig, for jeg suger det, sluger det, ind HELT IND og jeg bliver så opslugt, at det maser sig ud af mig. Jeg har regnet det hele ud og verden er helt anderledes nu, for jeg ved alt og kan alt og er alt, jeg er alt, jeg er alt, alt alt alt. Jeg har ikke brug for noget, jeg skal bare wwwssshhhh og mine fingre danser på tasterne. Jeg har snart fødselsdag. Jeg bliver voksen. Alt bliver godt. Alt bliver magi. Magi. Jeg er alt. Specielt magi.
12/25/11
White people harvest
The holidays suck absolutely all creativity out of me so like last year, I'm just gonna post an overview of what I got this year. For what it's worth my partens told me that since I've been so expensive this year, I wouldn't get a lot of presents on christmas eve yet nearly half the presents under the tree were for me. So here we go:
Films:
- The President
- Leaves Out of the Book of Satan
- A Clockwork Orange
- Cinema Paradiso
- Subway
- Metropolis
- Rebel Without a Cause
- Spellbound
- Miracolo a Milano
- Ladri di Biciclette
- The Seventh Seal
- The Elephant Man
- American Psycho
- The Orphanage
- The Curious Case of Benjamin Button
Billy Wilder Colliection vol. 1 and 2 being:
- Avanti
- Irma la douce
- Kiss me, stupid
- One, Two, Three
- Some Like It Hot
- The Apartment
- The Seven Year Itch
- Witness for the Prosecution
- The Fortune Cookie
- The Private Life of Sherlock Holmes
A book of Tim Burton's drawings
A book of Stanley Kubrick's work
The American Psycho, the book
An awesome Alchemy dragon earring
Two yellow shirts, one with and one without sleves
A pair of bright, red suspenders
A brand new bag for my laptop
A pair of blue socks
Two slim silver rings
Two slim silver rings
And oh... Skyrim.
Skyrim is the only thing I really really really really wanted. Thing is, my computer is broken down and it'll be at least a month before I get it back from rep. So I'll be reading the intructions over and over and over and over again. This is torture.
12/22/11
gggggggghhhhhh
Grå. Grå med grå på. Og brun. Og grå. Og jeg stirrer gennem skærmen. Og jeg starter flere sætninger med 'og', fordi sådan har jeg det. Når jeg glemmer at give papagøjen vand, og den sidder stendød på sin pind, hvorefter jeg prikker til den og den som en animeret udstoppet kaster sig mod mit hoved og vækker mig, så skal jeg gå tidligere i seng. Eller senere. Eller måske skal jeg lave noget mere. Jeg forsøger desperat at finde på noget at lave. Tag det roligt, Arendse, slap af. Nyd din ferie. Rådn op. Ellers må jeg ikke brokke mig over at gå i skole. Grå med grå med grå. GRÅ GRÅ GRÅ GRÅ. Nu bliver det juleaften, og jeg er ligeglad, men jeg har ingen computer, så jeg håber som død og pine, at jeg får en bog. Jeg bliver ulykkelig, hvis jeg nu også får computerspil, for hvad fanden skal jeg så stille op. Læse foran og bag på æsken i to måneder indtil min computer kommer tilbage? Jeg har det så hårdt. Stakkels små, sorte børn i Afrika. Jeg er ligeglad. Jeg er ligegrå. Ligegrå med grå på. Jeg kan sagtens google en gråt billede, og det gør jeg også, men de er flotte, så det går ikke. I stedet er jeg lige gået i den lille bitte folder, jeg har her på mors bærbare, og har valgt ét af de tyve billeder, der ligger der. Kevin Spacey. Ham kan jeg fint godt lide. Han er også lidt grå.
12/17/11
A mind filled up with wrongs
Mit hoved gør ondt. Det er fyldt til randen med selvynk udløst af dovenskab og perfektionisme - og det er en kombination fra helvede. Han fylder hele mit hoved ud, og jeg kan næsten ikke tænke på andet end ham og hans brune øjne og hans bløde stemme og hans skindhandsker og hans begejstring og hans frakke. Min skrivebordsbaggrund stirrer på mig med de dybeste, mørkeste øjne og krydsede fingre, hvad skulle jeg dog gøre, hvis jeg ikke havde ham. Han får mig helt op og køre af pure begejstring over hans begejstring, for hans elsker alt han laver, og det kan ses, og endnu mere kan det forstås, og det beroliger mig at blive opkørt, men det gør mig også midlertidigt urolig, for der er ikke plads til ham i systemet, han bliver nødt til at vente på mig, men det gør han ikke. Jeg har ikke tid, jeg har ikke tid, så jeg forsøger med desperate og fortvivlede blogindlæg at få gang i fingrene, for jeg har mange sider, der skal skrives, så jeg må have ham ud af hovedet og ned i bogstaverne, hvis jeg nogensinde skal have en chance for at blive færdig til tiden - og for én gangs skyld er det nødvendigt, at jeg gør det godt og gør det i tide.
12/12/11
Obsessive obsession disorder
Jeg elsker at være besat. Jeg elsker at være så besat af noget eller nogen, at jeg ikke kan sove om aftenen, fordi det ikke vil ud af hovedet. For en uge siden sad American Psycho så fast i mit hoved, at jeg havde lyst til at myrde alle omkring mig. Nu river blodet gennem mine årer som syre, fordi Derren Brown har fundet sig på plads i mine drømme og i mit hoved, når jeg er vågen, og når jeg sover, og når jeg er halvvågen eller halvsovende. Besættelser som disse giver mig lyst til at droppe ud af skolen, droppe ud af min familie, min hverdag, for jeg har ikke ikke brug for det. Jeg har kun brug for mine besættelser. Jeg har lyst til at spærre mig inde med bøger og film og artikler og skrivemaskine og få i opløsning og flyde sammen med den viden, som luften vil være lavet af. Jeg vil ikke gøre noget, jeg vil vide noget, jeg vil dyrke besættelser med billede på billede på væggene, på skærmene, på huden. De er smukke, og de skal være mine helte, jeg vil vide alt, jeg vil ind i dem, jeg vil være dem, og jeg kan ikke holde det ud, for jeg ligger vågen og falder aldrig i søvn, men jeg drømmer om dem og vil aldrig vågne. Jeg bliver nødt til at leve i mine drømme, for jeg har ikke lyst til at være en del af en verden, hvor jeg ikke kan røre ved mine idoler. Jeg kan ikke få min verden brudt ned, og jeg vil aldrig vide, at de er svindlere, for de er mine guder, og de findes, og de dikterer mig og styrer mig, jeg vil dem, jeg vil være dem, jeg vil have dem, og det har jeg om natten, alene, mine, ene og alene.
Subscribe to:
Posts (Atom)

