Alice kommer på besøg

Det brænder under huden, kradser, kribler; uroen i fødderne vil ikke lægge sig. I seng klokken fem, jeg får ikke tømmermænd, op klokken syv, lur klokken ti, lur klokken fire, lur klokken seks, alt for meget flimmer og jeg er ikke i seng endnu. Det er selvpineri, det er selvynk, det er hvad du gør det til, lille pige. Hvad jeg gør det til, jeg gør det ikke til noget, for der er ikke noget at komme efter. Det ville han sige, om jeg spurgte: Der er ikke noget at komme efter. Det ville hun også sige, drop det, det er for sent nu. Men når jeg kan mærke myrerne lige under huden, så er det svært ikke at blive ved med at svinge pisken, billeder og ord, du er ikke poet, og du er ikke cool. Ingen er gode nok til hinanden længere. It's All About Love, Sean Penn to gange på en dag. Kan vi ikke tale om det? Spørg mig lige, fordi jeg har lidt for ondt af mig selv til selv at bringe det op, mor. Det burde være så nemt nu, hvor du er så sød ved mig, men jeg synes ikke, der er stille nok. Der er aldrig stille mere, og lige om lidt bliver der alt alt alt for stille, når min (samlever) rejser bort i flere dage, og jeg stadig nægter at arbejde, så bliver der rigtigt stille. Tænk tænk tænk og planlæg at stikke af. Men når man bor alene, hvad fanden er der så at stikke af fra? Mand dig op, mand, det går over. Alle de ting der, det går over. I morgen kan du igen bilde sig selv ind, at der er noget, der betyder noget for dig. Og klap så i, så Alice kan forsvinde igen.