Dead people never lie

WEQIHGQJFPIWREQHPSGIA. Jeg spasser helt ud her. Jeg er så pavestolt, at jeg slet ikke kan være i min egen hud. Stolt af mig selv, selvfølgelig, men lige så meget af August og Anna og Asta og William og Ida or resten af holdet, og af hvor pissefuckingfed den film bliver. Det er helt plat, så glad jeg bliver, når jeg hører mine ord komme ud af munden på nogle fremmede mennesker på et stort lærred. Jeg kan helt hundrede slet ikke sidde stille, når vi går fra stort lærrede til tusind-mennesker-sidder-og-kigger-monstrøst-stort-lærred. Jeg er så glad for min historie, og jeg er så glad for den måde, den har udviklet sig på. Den er slet ikke min længere, den har fået ben og gå på og luft under vingerne. Holdet har hjulpet den til at blive voksen og det er fantastisk. Og det er fantastisk. Og gee, hvor har jeg været glad i dag. Jeg har knapt lagt mærke til, at der sneg sig en tysk eksamen ind i fem timers tid. Det gled bare forbi. Jeg håber at kunne tage en halv fridag i morgen og nyde, at jeg ikke skal noget, og at jeg ikke skal have dårlig samvittighed. Det virker nok ikke, fordi jeg skal op i AT på mandag, og det tynger lidt. Men jeg skal nok komme til at arbejde, det bliver bare ikke liiiiige... ikke lige nu. Jeg skal lige være færdig med at være glad.

Leonardo da Vinci: I work on the small portrait of a woman. I am growing rather fond of it.
Ezio Auditore: Do not let a beautiful girl distract you from constructing my designs.
Leonardo da Vinci: Have no worries. Women provide little distraction.
Ezio Auditore: Wait, I don't get it.

Krigere

Er det ikke i orden at udtrykke sig om det, hvis man mener, at andres religion er fjollet? Barnlig? Farlig? Komplet og helt igennem ignorant og idiotisk? Og hvad nu hvis jeg ikke forstår, hvorfor folk kan være så selvopslugte at tro, at der er nogen, der holder øje med dem hele tiden? Så valser de rundt og tror, at de er hovedpersonen i en eller anden højere endhed af en musical, og alle andre er blot den navnløse dreng fra 5. klasse, som kun lige fik lov at spille træ nummer to. Selvoptaget og barnligt. Og dumt. Og piiiiinligt. Pinligt at der fktisk er mennersker, som tror, at de har regnet den ud. At de har svaret til, hvordan det hele hænger sammen. Hvor arrogant det er at tro, at alle andre tager fejl, og at man selv har fundet den absolute sandhed. Åh Rune, jeg håber ikke, du har ret, når du siger, at du tror, at religion altid vil være en del af samfundet. Jeg håber så inderligt, at vi vokser fra det. At vi bliver klogere. Jeg bliver så ked af det på vegne af hele menneskeheden, og jeg bliver så vred så vred så vred. Og det vil bare ikke gå væk, vel? Hvordan får man det til at gå væk?

Sortseer

Jeg har nu syv grunde til at stå op om morgenen: Engelsk skriftlig, tysk skriftlig, AT mundtlig, fysik mundtlig, tysk mundtlig, engelsk mundtlig og oldtidskundtskab mundtlig. Om præcis en måned vil de være væk. Jeg aner ikke, hvad jeg skal tage mig til. Jeg tror ikke, jeg har lyst til at gå mere i skole, i hvert fald ikke lige nu. Jeg har naturligvis heller ikke rigtigt lyst til at arbejde. Det slår mig faktisk, at jeg godt kunne lidt at gå i skole, fordi så behøvede jeg ikke at tænke over, hvorfor jeg skulle stå ud af sengen hver morgen; så skulle jeg bare gøre det, og så gik dagen i gang helt af sig selv. Derfor var det også underligt at holde sidste skoledag med min klasse. Jeg forstår ikke, hvorfor de allesammen var så begejstrede. Min pessimisme vokser sig bare større og større, men jeg kan ikke gøre for, at jeg ikke har lyst til at holde op med at gå i skole. Det hjælper ikke, at jeg har fucket det helt op for mig selv ved at have mødt de skønneste to gutter i 1.G tre uger før skolen slutter. Så kan jeg gå rundt og have ondt i hjertet og ondt af mig selv, fordi jeg så dårlig til at vedligeholde venskaber. Jeg føler mig så uendeligt ynkelig.