6/12/11

Perry: My $2000 ceramic Vektor my mother got me as a special gift. You threw in the lake next to the car. What happens when they drag the lake? You think they'll find my pistol. Jesus. Look up "idiot" in the dictionary. You know what you'll find? 
Harry: A picture of me? 
Perry: No! The definition of the word idiot, which you fucking are!
 

6/8/11

Lobengula

Mit hoved har facon som en halvmåne. Jeg er rød ved tindingen, fordi jeg hele dagen har lænet mit hoved op af min hånd, ja, fordi historie ikke er så skide spændende. Og dog. Hvis det ikke var tvunget på A, så havde jeg nok tage det alligevel. Det her er endnu et tomt indlæg uden noget poesi ellers dets lige, uden nogle beskuelser af livet; jeg keder mig mig bare og trænger til at skrive lidt. Eller det er jo noget pis, for jeg har ikke lavet andet i dag end at skrive synopsis og spille Wii. Jeg trænger bare til at lukke op for tankerne og skrue de kreative filtre af. Ikke engang vel, fordi det er jo ikke fordi, jeg ikke kunne klare mig uden. Så jeg trænger vel ikke til det. Jeg har måske bare lyst. Og i denne her måned bliver min blog altså fyldt med dårlige webcambilleder af mig. Det gør den fordi jeg er selvoptaget, fordi jeg ikke har noget kamera, fordi jeg ikke vil bruge andres billeder, fordi det styrker min selvtillid, fordi jeg er en douchebag, fordi jeg kan, fordi det generer dig. Fordi jeg er ligeglad. Pick or. Or don't.

The fight is on!

Jeg er til historieårsprøve. 24 timer har jeg. Jeg har trukket Kolonialisme og imperialisme. Det er ikke fordi, det er øredøvende svært, jeg har bare lyst til at lave alt andet lige nu. I morgen skal jeg op 10:42. Forhåbentligt kommer min far snart hjem, så han kan drysse lidt inspiration i hovedet på mig. Jeg har allerede holdt to pauser for at spille Super Smash Bros Brawl. Ja, min disciplin er ikke i top, men i det mindste forsøgte jeg da at lave en plan. Jeg må indrømme, lige nu blogger jeg kun for at distrahere mig selv lidt. Og måske også for at få fingrene lidt igang i håb om, at lige pludselig, så sidder jeg og skriver om Lobengula og hans land, der blev snydt ud af hænderne på ham. Men sandsynligheden taler ikke for det. Faktisk så taler den mere for, at jeg om lidt rejser mig og går ned og checker køleskabet for eventuelle madrester eller noget andet, der kan holde mig beskæftiget bare en lille smule længere. Jo. Det vil jeg gøre.
Meta Knight: "Come back when you can put up a fight"

6/7/11

Lavendler og hængekøjer

"Hov hej!" "Hey. Det er mit." "Ja. Du får det ikke tilbage." "Jeg vil ikke have det tilbage." Og det var det. Det var vores samtale. Vi har ikke set hinanden i, hvad, halvandet år. Det er synd, for jeg var ellers lige stoppet med at tænke på dig. Jeg havde faktisk slået din eksistens helt ud af mit hoved, og så skulle du absolut stå lige ved det busstoppested, hvor jeg kunne af, og du skulle påpege, at jeg havde dit halstørklæde på. Du kan jo ikke vide, at det er den ene dag ud af hundrede. Jeg er glad for, at det ikke gik mig mere på, end det gjorde. Jeg er glad for, at du faktisk slet ikke virkede så sød, som du var engang, for så går jeg jo ikke glip af noget. Selvfølgelig var det på vej over til hypnosedamen, og det var da også lidt svært at koncentrere sig om at tale om mine problemer først, men så var det godt, at hun var lige tilpas ivrig og afslappet. Jeg må dog nok indrømme, at selvom jeg havde glædet mig, og selvom jeg næsten havde stolet blindt på det, fordi min mor kun har fortalt godt om det, så synes jeg, at selve hypnosen virkede helt fjollet. Altså... helt tosset. Det var meget svært at hengive sig til det, når man for syttende gang fik at vide, man nu blev man altså TI GANGE så afslappet, som man var lige før. Jeg ved ikke, om jeg tror på det. Jeg ved ikke, om jeg kan.

6/5/11

Hvis jeg kunne

I to dage har jeg gået rundt og tænkt, at jeg ville skrive et blogindlæg. Men det er svært at være poetisk, når man mest af alt bare gerne vil være stille. Jeg skal ind til byen i morgen, ind til indre by og hypnotiseres. Jeg har lyst til at tro på det, fordi min mor bilder mig ind, at det er rigtigt, men jeg ved det ikke. Jeg har ikke hørt noget dårligt om det, men jeg har bare svært ved at håndtere det; jeg er ikke rigtigt overbevist. Håndtere. Det er ikke det rigtige ord, for jeg kan sgu knapt håndtere noget disse dage. Disse. Det er til gengæld et fint ord. Folk bruger det ikke rigtigt i talesprog, og det er en skam. Det gjorde Henning Jensen. Jeg så en dokumentar om Henning Jensen, og han siger disse og dette, og det er så lækkert at høre på. Jeg ville ønske, jeg kunne klemme bare en enkelt smuk tanke ud af hovedet, men det kan ikke lade sig gøre i dag. Jeg er allerede gået på sommerferie. Eller dvs. jeg har bare allerede lukket ned. Jeg har faktisk ikke rigtigt skænket det en tanke før nu, at jeg skal til samfundsfagseksamen om en uge. Jeg burde gå i gang, men der er bare så meget andet, jeg hellere vil. Jeg vil hellere hypnotiseres.
Leland: You know what the funny thing about earthquakes is? After an earthquake you see people pulling other people out of broken down buildings and people hugging and junk because they saw a little girl's shoe in the middle of the road and no little girl around. Then a couple days later they forget all about it... 
Pearl Madison: Well it still shows you that there's goodness in people. 
Leland: During earthquakes at least...