Homophones

Nu er jeg blevet student, og jeg kan ikke mærke forskel. Jeg glæder mig ikke til verden, den er lidt for stor og lidt for uoverskuelig og lidt for krævende. Jeg står under bruseren og er ked af det, fordi det buler ud, hvor det ikke burde og er flat, hvor jeg ikke vil have, det skal være det. Der er ikke meget ved at få en flot hue på en krop, jeg ikke bryder mig om. Og nu går det op for mig, at min far mener det, mere end jeg troede. Jeg troede, det var en høhø-tør-gammelmandsting, når han insisterede på, at jeg skal på universitetet, men manden mener det sgu, og så drak jeg en masse hvidvin for den var god, og ingen skal bestemme, hvad jeg skal gøre med mit liv, og fordi jeg er en dobbeltrebel, drak jeg også absint, og så havde jeg en fest (og tak til mine yndlingsminions (og undskyld)). Jeg skulle over på skolen i dag, jeg skulle aflevere nogle bøger, og jeg skulle ind til byen og have fat i noget hårfarve. Det tog mig en hel time at komme ud af døren, efter jeg havde besluttet mig for at tage afsted og skullet min computer. Jeg stod halv påkædt i mit værelse og stirrede på tøjet på mit gulv. Og jeg kiggede ud af vinduet. Og så var der gået en stille time. Det føles så forfærdeligt ensomt at være blevet student. Så desperat ensomt faktisk, at jeg lod en Tobias stoppe mig, da han sprang ud foran mig inde ved Gammeltorv og spurgte mig, om jeg kendte Unicef. Jeg stod faktisk og talte med ham i godt tyve minutter. For helvede. Kan man nå at fortryde?

Charlie: What we hoped to achieve was to meet our makers, to get answers why they made us in the first place. 
David: Why do you think your people made me?
Charlie: We made ya 'cause we could. 
David: Can you imagine how disappointing it would be to hear the same thing from your creator?

This should have been a post about anal sex and god

I morgen bliver jeg student. Om tretten timer, faktisk. Og jeg glæder mig ikke engang. Ikke rigtigt. I dag har jeg været begejstret over at have ramt de trehundrede spilletimer i Skyrim siden den sektende januar. Skidefedt. Og betydeligt sjovere end at blive student. Men studenteriet giver en fiks hat, og det skal man ej heller kimse af. En fisk hat, endda, som jeg har redesignet, fordi jeg ikke vil have at kors (eller for den sags skyld noget andet religiøst symbol) på min hat, og det "religionsneutrale" ahornblad var simpelthen for dumt. Et symbol, der symboliserer "jeg brød mig ikke om nogen af de andre." Lidt meningsløst. Så jeg fik, og tak til Axel, lavet model til og senere smeltet en sølv Minecraft pickaxe, en lillebitte en, to cm, som nu sidder på min hat for at skide på religion og skide på traditioner. Så skal jeg eller ud og køre, tolv timer, med treogtyve mennesker, alt alt for langt, for meget alkohol, for få venner, al for lidt interesse. Jeg er vanvittigt ligeglad. Men det er overstået hurtigt, og de siger, man skal nyde det. Det eneste, jeg kan skænke det en tanke for, er, at bannerne for helvede ikke må have dårlig grammatik. Hvis de oveni købet er bare lidt halvmorsomme eller kloge, så ville det jo være til at holde ud. Jeg vil nyde oldtidskundskab i morgen. Det skal blive sjovt, Medea, Lysistrate, Achilles og Sokrates. Jo. Så må jeg forsøge at slå ti-fods pik og et par hundrede jomfruer ud af hovedet, fordi ellers bliver den eksamen måske en smule akavet.