Så er jeg lige så stille og tæt på at være taget afsted mod Hennestrand og en højlydt weekend. Lige ved og næsten er Hennestrand Danmarks vestligste punkt, det ligger kun få kilometer nord for Blåvandshug. Havde jeg valget lige nu, nu i dette sekund, så ville jeg nok liiiiige vente til næste år. Ikke at jeg ikke glæder mig til at banke hovederne sammen med de andre GC'ere, jeg har bare lidt mere lyst til at være hjemme og få samling på mig selv, før skolen igen starter, og jeg skal til at være en aktiv, fugerende borger og medlem af samfundet igen. Om end kort så også hammerlækker jeg nød sidste weekend med min kvinde i sommerhuset på Lolland. Jeg var lidt stolt af, at det ikke var første gang, hun var der. Det er 19 måneder, det varmer, og hun varmer. Hun er min kønne pige, min pige min pige min pige. Det lille væk af panik, der altid skal glide gennem kroppen, før man siger farvel, det sunde og velkendte gip, det stilnede meget hurtigt af, for hey, tøsen kommer jo tilbage, og hurtigt endda. Vi skal stå op sammen og ud af døren sammen, gad vide gad vide. Jeg sidder og tænker, at hun er giftemateriale. Bo sammen. Jooohh...
