Jeg hader dette lortehul. Jeg hader denne møgmudderpøl der kalder sig Brøndby. Otteårige børn tegner hagekors med kridt på asfalten. Jeg kan og vil ikke vænne mig til at blive antastet af nogle spader på vej til stationen, fordi de har en mening om min frisure. Jeg knuger Mikkels blå trøje ind til ansigtet, for den er fra den flyvske og forgangne periode, hvor han ikke røg og stadig lugtede godt. Ved hver omfavning tænker jeg nu ufrivilligt på min mormor og snuskede værtshuse og dumme gymnasieduller og slap hud og sorte indvolde. Så jeg vasker den ikke, for selvom han må gøre, som det passer ham, så savner jeg hans duft, mere end jeg troede, jeg ville. Jeg svinger ind og ud af gamle sindstilstande; angst, håbløshed, ensomhed. Jeg havde forventet, at jeg ville være kommet videre nu. Måske er det for tidligt at sige. Måske holder det op, når mit studie begynder, men det føles som at springe ud uden at kunne se bunden og så bare håbe på det bedste. Jeg har jo praktisk talt ligget på sylt i halvandet år og har næsten helt mistet evnen til at handle logisk og velbegrundet. Det bliver nødt til at blive bedre, når studiet starter. Ellers er jeg fucked.
8/22/13
Tomgang
Jeg hader dette lortehul. Jeg hader denne møgmudderpøl der kalder sig Brøndby. Otteårige børn tegner hagekors med kridt på asfalten. Jeg kan og vil ikke vænne mig til at blive antastet af nogle spader på vej til stationen, fordi de har en mening om min frisure. Jeg knuger Mikkels blå trøje ind til ansigtet, for den er fra den flyvske og forgangne periode, hvor han ikke røg og stadig lugtede godt. Ved hver omfavning tænker jeg nu ufrivilligt på min mormor og snuskede værtshuse og dumme gymnasieduller og slap hud og sorte indvolde. Så jeg vasker den ikke, for selvom han må gøre, som det passer ham, så savner jeg hans duft, mere end jeg troede, jeg ville. Jeg svinger ind og ud af gamle sindstilstande; angst, håbløshed, ensomhed. Jeg havde forventet, at jeg ville være kommet videre nu. Måske er det for tidligt at sige. Måske holder det op, når mit studie begynder, men det føles som at springe ud uden at kunne se bunden og så bare håbe på det bedste. Jeg har jo praktisk talt ligget på sylt i halvandet år og har næsten helt mistet evnen til at handle logisk og velbegrundet. Det bliver nødt til at blive bedre, når studiet starter. Ellers er jeg fucked.
