I morgen bliver jeg student. Om tretten timer, faktisk. Og jeg glæder mig ikke engang. Ikke rigtigt. I dag har jeg været begejstret over at have ramt de trehundrede spilletimer i Skyrim siden den sektende januar. Skidefedt. Og betydeligt sjovere end at blive student. Men studenteriet giver en fiks hat, og det skal man ej heller kimse af. En fisk hat, endda, som jeg har redesignet, fordi jeg ikke vil have at kors (eller for den sags skyld noget andet religiøst symbol) på min hat, og det "religionsneutrale" ahornblad var simpelthen for dumt. Et symbol, der symboliserer "jeg brød mig ikke om nogen af de andre." Lidt meningsløst. Så jeg fik, og tak til Axel, lavet model til og senere smeltet en sølv Minecraft pickaxe, en lillebitte en, to cm, som nu sidder på min hat for at skide på religion og skide på traditioner. Så skal jeg eller ud og køre, tolv timer, med treogtyve mennesker, alt alt for langt, for meget alkohol, for få venner, al for lidt interesse. Jeg er vanvittigt ligeglad. Men det er overstået hurtigt, og de siger, man skal nyde det. Det eneste, jeg kan skænke det en tanke for, er, at bannerne for helvede ikke må have dårlig grammatik. Hvis de oveni købet er bare lidt halvmorsomme eller kloge, så ville det jo være til at holde ud. Jeg vil nyde oldtidskundskab i morgen. Det skal blive sjovt, Medea, Lysistrate, Achilles og Sokrates. Jo. Så må jeg forsøge at slå ti-fods pik og et par hundrede jomfruer ud af hovedet, fordi ellers bliver den eksamen måske en smule akavet.
