Nu havde jeg efterhånden fået et behageligt forhold til at kalde mig selv "arbejdsløs" (ikke rigtig, faktisk, hvis nogen spurgte, så var jeg ikke arbejdsløs, så var jeg "lige blevet student"). Det fik jeg ikke lov til længe. Fordi, for helvede, jeg har sguda fået job i en isbutik. Inde i byen endda, på Enghavevej. Isbutik/tatoveringsfjerningsklinik, endda. Så nu skal jeg til selv at tjene penge. Helt tosset. Lille mig. Ansvar og sådan noget. Men nu ser vi, det skulle gerne være ret ligefrem. "Har du noget erfaring i isbranchen?" "Nej, det kan man ikke ligefremt sige." "Det er okay, det har jeg heller ikke!". Så det går nok. Og endnu vildere, standbyplads på film- og mediefag på KU. Det er direkte latterligt. I de godt to år, jeg har været opsat på at komme til at have med film at gøre, har det altid heddet sig at "hvis man dog bare kunne komme på KU, så ville det ikke være så indviklet", men det har aldrig været inde for rækkevidde. Specielt ikke efter 4 i SRP'en. Men så var det der sgu alligevel. Og Rune, det søde væsen, vil gerne slå skinkerne sammen med mig i en lejlighed i København. For helvede, hvor blev jeg lige voksen meget hurtigt. I lyset af det har jeg i dag siddet og set fem afsnit af Project Runway og spillet fire timers Dawnguard, spist mors hjemmebag og liiiiige kunne tage mig sammen til at stikke tallerkenen i opvaskeren bagefter. Det der voksen. Jeg skal no blive det. Det kommer jo nu.
