Jeg er netop blevet færdig med at læse Death Note 12. Jeg var dum nok til at sætte mig til at læse i bussen på vej hjem fra Århus for at få mine tanker fra hjertesorger; dog var det nok den dummeste taktik, jeg kunne have valgt. Min krop var i forvejen tung af savn og fortvivlelse ved at skulle forlade Louise og overgive hende til forældre fra helvede, så selvfølgelig skulle jeg sejle gennem de to sidste Death Notes, som jeg godt vidste nogenlunde, hvordan ville ende, men det er bare aldrig nemt at afslutte det, man har haft med karakterer, man er kommet så tæt på. Jeg har kun en gang før rigtigt haft den samme fornemmelse af et tungt hjerte, og det var da jeg afsluttede Kingdom Hearts II. Jeg hader, at måtte give slip på nogen, der er kommet så tæt på, som figurer i sådanne historier altid går. Som Sly gav i en mild grad. Jeg tror, jeg anskaffer alle bøgerne og starter forfra. Lige som jeg er igang med at spille Kingdom Hearts II. Igen igen igen.
