Segways never went that fast

Hvad fanden skete der lige? Jeg er lige kommet hjem fra arbejde, hvor jeg havde det fantastisk. Bedre end jeg har haft det meget længe. Jeg havde en kæmpe oprejsning hos Anne i dag, og jeg synes der var nogle brikker i mit liv, der faldt på plads. Jeg har været så glad, at jeg vandrede hele vejen hjem i raskt tempo til bankende bas i ørene. Nu er jeg kommet hjem og har snakket med mine forældre, som ikke forstår en skid og ikke vil lade mig tage det valg, de gav mig. Jeg er så ked af, at alle de vilde følelser, der for første gang har blomstret i mig i meget lang tid, skulle smeltes om til en hel afsindig vrede. Jeg kan ikke engang sætte mig ud på taget som jeg plejer, for jeg ville glide lige af. Jeg tror, jeg vil gå en tur. Jeg trænger bare til at komme væk. Jeg vil bare gerne langt væk. Væk fra forældre, der lader som om, de forstår. Væk fra lærere, der siger først det ene og så det andet. Væk fra venner, der går op i ting, der ikke er værd at gå op i. For at kaste med flere klichér, så vil jeg bare gerne have lov at være mig selv for en gangs skyld.