I går, den 30., færdiggjorde vi endelig vores filmen. Filmen. Altså den film, som skal vises i Imperial for tusind mennesker. Det er så fedt, at jeg næsten ikke kan have det i kroppen. Nu sidder jeg på båden mod Aarhus, og jeg skal til fødselsdag. Jeg glæder mig, men jeg skal ikke heller holde mig fra at indrømme, at jeg er helt uendeligt træt, og at jeg godt lige kunne sove i tolv timer, hvis det skulle være. Tillføjesesvis har jeg en smule spontant fået mit øre piercet, mest på opfodring af Holli, som viste mig et lille øresmykke, som hun ikke selv kunne gå med, men som jeg kan overtage. Holli. Jeg skal over og besøge hende for første gang nogensinde om tre uger, og igen er jeg så spændt, at jeg glider helt ud af min egen hud. Oveni det kommer min rejse til Sydkorea kun tættere og tættere på, og da jeg i går så en udsendelse på DR-noget om internetafhængige unge i Seoul, så blev jeg ærligt talt ellevild. Alting kunne være værre lige nu. Min eneste rigtige bekymring er samfundsfagseksamen: Men mon ikke det går?
