"Du gør nok større indtryk på folk, end du tror." Det er da tæt på at være en af de bedste komplimenter, jeg har samlet op i meget lang tid, for jeg tror nok, jeg bilder mig nok ind i forevejen. Men sødt var det alligevel. For en gangs skyld glæder jeg mig på nogen andres vegne, og det er spændende, fordi jeg skal til AT-årsprøve, og jeg er ligeglad. Jeg kom hjem i dag og besvimede på min seng og sov i en time eller fem timer eller et sted der i mellem; jeg missede regnvejret. Af en eller anden grund havde jeg sat høj musik til at spille, før jeg lagde mig til at sove. Ikke at jeg ved, hvad det skulle hjælpe. Inde i mit hoved ville jeg falde hurtigere i søvn, men det giver ikke megen mening. Min mund smager stadig af weekendtur og mit hår lugter stadig af bål, men det er helt i orden. Som sagt skal jeg op til AT i morgen klokken et, og jeg er forholdsvis dårligt forberedt omstændighederne taget i betragtning. Men så er det godt, at jeg er ligeglad. Jeg går op i morgen og smider noget pludderpladder i hovedet på mine ikke-ret-yndlingslærere, så tager jeg hjem, og laver lige hvad jeg har lyst til med god samvittighed! God samvittighed, det skulle da være første gang meget længe. Og det holder omend ikke så længe, for der er jo flere årsprøver og eksamener. Jeg egner mig ikke rigtigt til at gå i skole. Jeg bryder mig i hvert fald ikke ret meget om det. Almen uddannelse. Pffft.
