3/14/11

Bipolar? Bi-WINNING!

Jeg tror ikke på nogen som helst overnaturlig kraft. Jeg tror ikke på Jesus og mirakler eller horoskoper eller sorte katte. Jeg tror på, at man kan være helt ubetinget heldig, og jeg tror på, at nogen mennesker gør det rigtige af et godt hjerte. Det var også derfor, jeg bed mig i tungen, da Amanda fik at vide, at hun skal skrive manus og være instruktør på vores næste film. Det er første gang rigtig længe, jeg på den måde har været ubegrænset glad på nogen andres vegne. Selv skal jeg være instruktørassistent, så det gør jo bare det hele endnu bedre. Jeg glæder mig helt ustyrligt til at komme igen, specielt nu da vi har noget specifikt, så jeg kan begynde at planlægge ordentligt. At have to projekter i luften er slet ikke så slemt, når det ikke er nogle, man skal bære selv. Det er rart at have fornemmelsen af, at hvis man går ned i et par dagen, som jeg lige har gjort, så går alt det, man laver ikke i stå, fordi der er andre, der hjælper til. Så nu er jeg klar. Klar som nogenside til at skrive og instruere og spille skuespil og klippe. Win here, win there, win win everywhere.