Jeg sidder lige nu og stirrer gennem min skærm. Jeg kan se mig selv sidde og græde; jeg kan se det for mig, når jeg lukker øjnene. Jeg tænker på, at min nakke klør. Jeg tænker på, at jeg ikke har lavet tysk til i morgen. Jeg tænker på, at jeg glipper denne aftens afsnit af Paradise Hotel, fordi jeg ikke er hjemme klokken fire i morgen. Jeg forestiller mig, at jeg sidder og græder, men jeg mener det jo ikke - fordi det tror jeg heller ikke, at du gør. Og så skal du lade være med at sige sådan noget, for jeg fik et sug i maven, midt i en fremlæggelse, midt i historietimen. Jeg tror ikke, du mener det ret meget mere, end jeg gør det. Og jeg mener det nok ikke så meget. Jeg ved det sgu ikke. Jeg tænker på de penge, jeg har brugt de sidste par dage. Tøj, hår irl, tøj, hår url. Jeg er trist over, at Pokémon White var udsolgt. Jeg fandt en biologiopgave spændende. Det er svært at være en deprimeret hipsterunge, når man desværre faktisk går op i ligegyldige ting som gameboy spil og enzymaktivitet. Du kan ikke bestemme dig, og jeg kan ikke bestemme mig; men du gør det med stil og jeg med arrogance. Så hvor gammel skal du blive?
