I går genså jeg There Will Be Blood; et glædeligt gensyn. Jeg ved ikke, hvad det er, den film kan, for den er i virkeligheden ikke ret spændende men derimod ret støvet, og det er ellers ikke min stil. I dag starter Project Fiction med Amanda hjemme i min stue, hvor vi skal stadses op uden grund og spise popcorn og se... Godfather, måske? Jeg glæder mig. Specielt til at dresse up uden grund, det er altid grund nok i sig selv, jeg har bare haft brug for motivation. Motivation. Det er ikke noget, jeg har super meget af lige nu, hvor vi sidder og læser "Man binder os på mund og hånd", som ellers er smuk, men desperat forsøger at få semidøde gymnasieelever til at tænke og endda tænke romantisk. Det er i sig selv ufedt, da ingen i dette lokale sikkert rigtig ved, hvad helvede de taler om, når de baserer deres udtalelser om kærlighed på de platte film, de ser. Men det er okay, jeg skal ikke have noget med dem at gøre. Hurr hurr durr.
