WARNING: SUM OF DIS CHAPTA IS XTREMLY SCRAY. VIOWER EXCRETION ADVISD. Jeg har genlæst My Immortal. Jeg har siddet og læst My Immortal i Samfundsfag. Jeg har savnet My Immortal. MEN førend - mere specifikt i går aftes - havde jeg det for vildeste nostalgitrip. Jeg genså og genhørte nogle af introtemaerne fra min barndoms tegneserier, Powerpuffpigerne, Ko & Kylling, Dexters Laboratorium. Jeg blev faktisk noget nær rørt; det er altid lidt smertefuldt at blive mindet om, at man ikke er uskyldig mere, ik. Det ender med, at jeg krænger mig om Kingdom Hearts og Aladdin og flødeis og min mors arme. Nogengange er det ikke sjovt at blive ældre. Nogengange får jeg lyst til at advare min lillebror og fortælle ham, at han forhelvede skal nyde, at han er ung og glad og fri for bekymring. Det er her, jeg holder op med at whine og sparker et par linjer ind om, hvad jeg har lært de sidste par dage. I går aftes lærte jeg, at et "Dear John"-brev er et brev, man modtager fra sin kæreste, hvis man er udstationeret, og hun forlader én. Så bliver man kaldt John. Sådan er det bare. Jeg har også lært, at jeg kan skrive en 10-talsopgave på tre dage. En SRO. Jeg er rystet. MEN. Nu vil jeg pakke mig sammen og komme hjem. Hello, it's me, Sir Pants-R-Off!
