3/20/11

Hjem er der, hvor hjertet er.

Du skal fortælle mig, at min brankede frysepizza er lækker, og at jeg ser godt ud med vådt hår. Du skal fortælle mig søde ting hver dag, hver morgen, og jeg vil vågne og vide, at du har kigget på mig i en time. Det er længe siden, jeg har grædt hele vejen hjem fra Valby, hvis jeg da nogensinde har gjort det. Men det gjorde jeg i dag. Jeg fik sympatiske blikke fra folk, men det ville jeg ikke have. Jeg trykkede hovedet ned bag min krave og bed mig i læben.
På vej ud til Valby, da vi skulle af 6A'eren, greb jeg fat i en af de gule stænger i bussen, hvorefter jeg lagde mærke til, at der uden min hånd sad et klistermærke med ordene "muks.dk VÆR MED!" Det var lidt sjovt, for jeg havde jo det selv samme hjemmelavede klistermærke siddende bag på min trøje fra dagen forinden. Da vi var kommet hjem, havde min mor hævdet, at vi lugtede af røg, men det kunne jeg ikke rigtigt forstå, for vi havde siddet nede bagerst, hvor der var udluftning og ingen røg. Så blev jeg gjort opmærksom på, at en hvis fashion fag havde røget sine hjemmerullede ved siden af os. Jeg var glad for at snakke med Bertram sidst på aftenen. Jeg var glad for at snakke med Peter før det. Jeg var... fascineret af at tale med Mikael førend, Josephiné og Josephine, Caroline og Emil og Eva og Niclas.Det er ligesom i en litterær artikel, det er mest prestige at være nævnt som en af de første eller den sidste. Det var sjovt at få sat ansigter på noget nær hundrede snart eks-skummere, og det var mere end forventet, at jeg kom hjem med to t-shirts. Jeg har støttet brysterne og jeg har bawlet hele dagen. Louise, min pige, hun har hængt ved i et år. Vi bawler hele året.